Jeg foeler noget tungt paa min skulder, han er aabenbart faldet i soevn. I sin haand knuger han en avis med store, sorte overskrifter. 「11-aarig folkeskole-elev: "Jeg ville draebe hende"」. Under artiklen en stribe reklamer for firmaer der udlaaner penge. Mandens fingre skjuler delvist billedet af en smilende, skaldet mands ansigt. Det er blevet varmt. Om airconditioneren taendes eller ej afgoeres aabenbart ved et uigennemskueligt system, der minder om tilfaeldighed. En gruppe jakkesaet-ifoerte "salarymen" ved doeren lader sig tilsyneladende ikke paavirke. Den lille pige er urolig, det er lang tid at skulle holde sig i ro naar man netop er kommet til verden ganske faa aar tidligere. De omkringvaerende passagerer skaever smilende til hende. Hendes mor kigger irriteret paa hende, der er stadig et godt stykke vej til Shinjuku, hun proever at holde hende fast men pigen stikker grinende af op gennem toget, der stadig bliver mere og mere fyldt efterhaanden som de stoerre station er passeres. Hon-Atsugi, Ebina, Machida - en gruppe universitetsstuderende stiger ind, klapper deres mobiltelefoner op. En enkelt har en stor noeglering med lyseroede stofhunde forbundet til sin telefon, hun skubber dem vaek saa hun kan bruge tastaturet. "Hold kaeft hvor er jeg traet..." siger vennen ved siden af. Over togets hoejtalere meddeles det at finder man mistaenkelige objekter i toget, skal det straks meddeles til en ansvarlig. Den aeldre dame over for mig baerer i sit skoed en gavepose hvorpa der med store bogstaver staar "PACIFISM". Manden ved siden af er vaagnet op, laeser uinteresset sportsnyheder paa sin mobiltelefon. Baseball.