Lidt forsinket, men her nogle billeder fra en barbecue vi havde ved Tamagawa-floden sidste fredag. Det var en noget improviseret begivenhed men ganske vellykket takket være godt vej og humør. Billederne er alle taget med Thor's kamera og brutalt stjålet fra hans site.
Den første udfordring var at få alle folk til at finde stedet. Her er jeg kravlet op på en sten-skildpadde fordi...mobiltelefoner har bedre sendeforhold oven på granit-havdyr? En politimand på scooter kom forbi og fortalte os at der løb folk forvirrede rundt og ledte efter os og han nok skulle give dem besked om hvor vi var.
Endelig nåede alle frem og vi kunne komme igang med madforberedelserne! Bemærk hvordan Thor og jeg i smug øver synkron-svømning på landjord. Vi skal ha' guld i Athen!
Salat. Den er grøn.
Af en eller anden grund er sommer i Japan synonym med fyrværkeri og denne sommeraften var heller ingen undtagelse!
Det er vigtigt at udvikle sin egen fyrværkeri-teknik, der kan variere fra små umotiverede fagter i luften til fuldt ud indianer-agtige stamme-danse.
Gale kinesere leger med...ja, kinesere.
Lige præcist denne her type fyrværkeri er særligt populær, fordi den i nogle få sekunder udsender bitte små gnistrer, hvorefter den pludseligt falder til jorden. øh, og det er altså "cute" eller noget (?).
Okay så nogen fik lidt rigeligt at drikke...(gæt selv hvem på billedet der er tale om).
Alt i alt en rigtig god aften, det er allerede besluttet at successen skal gentages inden sommeren er ovre!